Dallas buyers club

Jeg var i biffeliffen i søndags. Jeg gør det primært af to årsager; popornes skyld og følelsen efter filmen, hvor man børste de sidste popcorn af tøjet, går ud af mørket og vender snuden hjemad; jeg elsker, at gå hjem fra biografen og snakke om filmen, indtryk og tanker. Det er så fantastisk. Derfor hiver jeg altid Mr. M med i biografen. Vi får vendt filmen op og ned, skilt den ad og får begge nye syn på selv samme film.
Men i søndags så vi en f* god film. Dallas Buyers Club. Jeg er ikke så vild med Matthew McConaughey, jeg synes faktisk, at han er pisse irriterende. Men for noget tid siden så vi filmen Killer Joe, hvor han virkelig gjorde det godt. Men med en lidt skeptisk tilgang indvilligede jeg i at se filmen. Og wow god damn. Alt var godt - selv ham den irriterende!
Jeg vil faktisk ikke sige så meget om filmen, for som med alle andre mesterværker, synes jeg, at det skal tale for sig selv. Men det handler om denne redneck, som får konstateret HIV. I filmen oplever man en vild personudvikling og nogle positive handlinger. Arrrrmen, helt ærligt, hvad venter I på? Se den!!