30. nov. 2013

monki

                                                taske strømper kjole strik strømper sko
Det er sjældent, at jeg kigger hos Monki. Jeg bryder mig ikke så godt om pasformen på mange af deres ting, så jeg har egentligt med vilje undgået butikken. Men så sent i går aftes, gik jeg forbi butikken på Strøget, hvor de havde den flotte strik, med glimmer i, hængende. Jeg måtte straks hjem og se den nærmere. Så faldt jeg selvfølgelig over lidt flere ting. Især sokkerne er søde. Jeg har faktisk nogle magen til katte-strømperne, bare med en bulldog. Cute!
Er der nogen som kender til kvaliteten på skoene? Jeg forstiller mig ikke en særlig god kvali, men man kan jo blive overrasket.

28. nov. 2013

black friday

I forbindelse med Thanksgiving, har USA indført noget, som hedder black friday. Der er voldsomme besparelser. Bl.a. Zalando kører med 20 %. Elgiganten, mac store. Og mandag er det cyber mandag. Jeg håber altså at finde nogle riiimelig lækre ting, hvor blandt andre Asos vist har 30 %. Har I udset jer nogle ting?

OK!

Jeg er en motherfucking dårlig blogger. Hvis man overhovedet kan kalde mig en blogger. To af mine veninder er stoppet med at klikke ind, fordi de synes det er kedeligt. Hvis min veninder stopper, hvorfor skulle andre så ikke gøre det? Verden er jo af lave.

Det er ikke engang fordi jeg har for travlt til at blogge. Jeg bruger flittigt instagram og snapchat. Jeg har vel bare så lidt at fortælle, at man ikke engang kan finde overskrift til teksten... Og random billeder fra internettet er vel også liiiidt kedeligt.

Anyways, i dag gik snakken i kantinen om alt fra sanselig gangbang til paleo-burgere hos svenske Max til snapchat, som jo er det nye. De andre studier må jo synes, at vi er tosset, når deres snak ikke bliver frækkere end brugen af vitamin-tilskud.

Jeg har fået en pakkekalender af julemanden (og verdens bedste mor!), en pakke hver dag. Sådan har det været ligeså lang tilbage som jeg kan huske. Det er så hyggeligt. Jo ældre jeg bliver (OK, når man siger dét, lyder man altså pænt gammel), får jeg mere julestemningen indenbords. Jeg glæder mig faktisk til december, hvor man kan tillade sig at jule.

NÅ! nu skal jeg over til en veninde med en jakke og et par bukser. Bagefter skal jeg mødes med nogle piger fra studiet og så skal vi se standup.

Men jeg lever altså endnu! Her er et billede af Terry Richardson og Caroline Brasch, som har Freya Dalsjø tøj på. Woop.


25. nov. 2013

uh, jeg ku' godt

Jeg prøvede at overtale Mr. m til at lege sugardaddy-legen og så give mig denne ekstremt flotte taske. Men suk, han er ligesom samtlige potentielle firmaer; kassen er lukket. Ingen taske til Rikke. Skulle du have lyst til at købe den (til mig) kan det gøres her og til og med d. 27. november kan man få 15 % rabat på asos med ASOSCHRISTMAS13

22. nov. 2013

Hvorfor ikke mig?

                                                 xX GOD WEEKEND Xx
                        Hvis I ligesom mig, skal være fuld og danse i aften, så hør lykken her

PS: Ronnie (til venstre på billedet) arbejder stadig i min brugs' og i går var han lige ved at gå ind i mig - big shit, hva' piger? Desuden hørte jeg hans kollegaer fortælle om hvor meget chili Ronnie kan spise, aldrig havde de mødt en mand, som ku' spise SÅ meget!

Det' fredag, K*

Jeg skal være fuld med fuld på i aften. Er jeg den eneste som tror, at Kanye har fået inspiration til sin nye video, hos kongen. Se selv:

Og Hasselhoff:

krydret med denne:

21. nov. 2013

cheap monday

                                                                      her - her - her
Som stort set alle andre, jeg kender, er jeg en sucker for rabater. Det er lidt skræmmende, men jeg synes tit, at tingene bliver lidt mere attraktive, når der kommer gode rabatter oveni. Cheap Monday fejrer deres nye webshop med 20 % rabat på alt fra pre-spring kollektionen. Det er efterhånden sjældent jeg køber cheap monday, og når det sker, er det som regelt i den gode gamle Weekday butik på Vestergade i Kbh k - som er næsten teenage-fri. Men jeg overvejer stærkt, at købe et par blå bukser og et par sorte fra kollektionen. Koden er CMVIP1 - gå amok, ladies!

19. nov. 2013

KV13

  
 - Hentet på Politikken

jyder vs. københavnere

Jeg har været til (endnu) en Burhan G koncert. Denne gang i midtjylland. Selvom det var præcis samme koncert, er der virkelig stor forskel.

For det første er klientellet meget forskelligt. Aldermæssigt. I både Greve, Roskilde og København er der ældre damer. Men flertallet er unge piger, som er forelsket i Burhan. Men i midtjylland er der fyldt med små børn, ældre damer og damer, som har fået børn, men som ikke har drukket alkohol eller har mødt et andet menneske end deres baby og mand i flere år, så de har glemt, at de ikke kan drikke som da de var fireogtyve år og endnu ikke havde haft et one night stand som gik galt. I kender godt typen; smart frisør-praktikant hår, Vera Moda tøj, plastic smykker, store bælter - gerne i taljen, så man lige kan skimte det under den korte vera moda "læder"-bolero - og højtråbende! Hvis de ikke får lov, at forlade lokalet med deres 'fadbamse', så kommer denne; "Prøv lige å' hør' hær' igå!!!". Utrolig charmerende.

Derudover var energi niveauet helt anderledes. I København dansede vi alle fra da vi kom til næste morgen. Her i midtjylland stod flertallet stille. Der var lige nogle som vuggede lidt, men ikke mere end det. Flere gange måtte Burhan spørge om folk ville feste - det var ikke nødvendigt i Vega. Desuden sang ALLE med i Vega. Højlydt.

Shaka Loveless var med i Kbh, men ikke i midtjylland. Faktisk gjorde Burhan på et tidspunkt optakt til at SL skulle komme, men nej...

Burhan var ekstra nærig med overkroppen - det var endnu kortere tid i midtjylland. Da han kom ind, med ny t-shirt på, råbte hele salen BUUUH. Den havde aldrig kommet i København, og han kommenterede også selv på det.

Tilfælles er: Uanset hvor man er, er der voldsomt mange, som oplever koncerten igennem deres telefon. Og så er han pisse dygtig uanset hvilket publikum der er. Det var pisse fedt begge gange!

8. nov. 2013

Mig i dag

Her kan I finde mig i weekenden. Jeg skal på weekends tur med pigerne, og en af dem har kunne skaffe et rætti fint sted. Jeg er ikke meget for det der wellness og spa. Så jeg har pakket løbetøjet og yoga-sættet. Jeg glæder mig rigtig meget. Rødvin, gåture og flotte piger. Perfekt weekend. Vi ses på den anden side!

7. nov. 2013

nougat-Helle

Efter den bedste Burhan koncert i verden, tog vi på min yndlings bodega her på Vesterbro. Jeg elsker det sted. Der er hammer hyggeligt. Vi fik hurtigt rykket bordene sammen så vi alle kunne sidde ved det samme bord. Der blev serveret hårde klejner og de gamle sutter syntes vi var et herligt pust. Vi sang nemlig. Vi sang med på alle sangene og hvis vi ikke kendte det nummer, som jukeboxen spillede, sang vi vores egen sang.
Hurtigt faldt vi i snak med Helle. Helle har jeg mødt før på bodegaen. Jeg tror, at hun er fast inventar. Sidste gang jeg mødte hende. Kunne hun ikke fordrage min veninde og jeg. Først var min veninde kommet til at læne sig op af Helle i baren og dernæst kom jeg til at have fødderne oppe på stolen. Det gør man ikke. Men hun havde lykkeligt glemt mig og denne aften var hun rigtig glad for os. Faktisk så glad, at hun gik ned i sin taske for at finde lidt lækkert. Nougat. Serveret med en kniv. Nettos bedste nougat. Det har hun altid med i tasken. Hurtigt blev vi fan af Nougat-Helle. Vi sang hendes yndlingssang og hun introducerede os for DJ-Martin. Han var DJ på stedet. Det vil sige, han kunne finde ud af at smide tre kroner i jukeboxen og vælge et godt nummer. Men han gjorde det også godt - problemet var bare, at han ikke kunne læse. Så det var en overraskelse hver gang - men sandelig en god overraskelse. Jeg er vild med det sted og dens autenticitet.

5. nov. 2013

eksamen er overstået

Jeg var til eksamen i dag. Skriftlig eksamen. Der er aldrig nogen i historien som har dumpet den eksamen. Men som alle andre, frygtede vi alle sammen at det gik så forfærdeligt. Men hånden på hjertet, så bliver jeg altså overrasket, hvis jeg ikke består den. Jeg syntes, at jeg havde fat i nogle gode pointer og brugte en masse fine ord. Efter eksamen tog vi ned på den lokale i Hillerød. Fantastisk brunt sted og kolde øl - what's not to like?
Udover at jeg siden den fantastisk Burhan koncert har været syg. Sved vs. frost, dræbende hoste, snotforkølet og feber. Jeg var på arbejde til klokken 01 i går aftes, og selvom jeg ihærdigt forsøgte, at få kollegaer ind og tage de sidste fire timer af min vagt, lykkedes det ikke. Det var ikke just godt for feber-Helle her. Direkte hjem i seng med en ingefær-mynte-the. Bvadr! Så i morges, før fanden fik sko på, stod jeg op. Feber, hoste og nu også menstruationssmerter. Efter de to eksamen-er-overstået øl og 45 minutter i toget glædede jeg mig til at komme hjem i seng. Jeg håbede, at Mr. M havde købt lidt chokolade og var klar til at nusse om mig, men han var i gang med en lur og "please, ta' en smertestillende" var hans svar til mit ynk. Jeg bliver så ynkelig når jeg er syg. Har man måske ikke også lov til at være rocker ynkelig og have selvmedlidenhed på størrelse med Danmark, bare en gang imellem?
Så nu vil jeg ligge under dynen og håbe på at der lander noget chokolade i min favn, imens jeg ser min nye guilty pleasure; pretty little liars.

Lykken er gjort

  
 Det var lørdag morgen. Jeg vågnede da dørklokken ringede heftigt på. Min veninde fra Århus stod nede i regnen og ville ind. Så var dagen startet. Til min værste skræk opdagede jeg, at jeg ingen stemme havde. Fyraftensøllerne fredag aften, som blev indtaget udenfor, var måske en dum idé. Da min veninde havde sat sin taske, gik hun igen. Hun skulle ned i byen for at finde et par stilletter. Jeg gik i seng igen. Da jeg vågnede et par timer senere var stemmen ikke kommet tilbage. Tværtimod havde jeg fået ondt i halsen. Jeg svedte, men frøs. Så projekt rask gik i gang. Det værst tænkelige scenarie; lørdagen jeg har glædet mig til i over 180 dage. Burhan G-dagen. Og så har man det skidt!
Jeg dampede mit ansigt, drak ingefær-mynte the, selvom jeg ikke kan foredrage varme drikke. Men rask var målet og Burhan var målet. 
Efter et par timers the-drik og ynk var jeg klar. Pigerne var på vej og vi skulle dulle os. Næste dumme scenarie; håret fungerer ikke og hvad tager man på? Verdens flotteste mand skal stå lige foran én og man har ikke et perfekt outfit. Jeg bundede en flaske asti og tog noget sort på. Sort kan altid redde en. 
Når alt kom til alt var tøjet og håret helt lige meget. Koncerten var helt perfekt. Mange af mine yndlings piger på ét sted, til fantastisk musik og stemning. Han var dog nærig og smed kun trøjen én gang til et halvt nummer. Selvom publikum råbte i kor "Af med trøjen!". Men "Nej piger, denne sang kan man ikke smide tøjet til!" - øøøøh jow Burhan, al dit musik er smid-tøjet-musik. Koncerten var fantastisk.
Vi sluttede aftenen med dobbelt op filur og to til mig. Det hele var perfekt!

1. nov. 2013

verdens bedste kage

 Som den pleaser jeg er, bagte jeg verdens bedste kage til Mr. M's fødselsdag. Den var så god, at flere veninder har spurgt efter opskrift (uden at have smagt den dog). Så jeg deler lige opskriften her:

Det du skal bruge er følgende:
200 g. mørk chokolade (Jeg brugte 80% Savannah fra den lokale brugs)
100 g. Sukrinmelis
100 g. Sukrin gold (I stedet for de to Sukrin-varianter brugte jeg 30 g. vaniljesukker, 75 g. kokospalmesukker og 70 g. øko. rørsukker
200 g. usaltet smør
30 g. kakao
200 g. æggeblommer
200 g. æggehvider

Smør og chokolade skal smeltes i en gryde. Tilsæt Sukrin (sødemidler), kakao og evt. appelsinskal og rør sammen med æggeblommerne.
Æggehviderne piskes stive med en knivspids salt og rør 1/4 i chokolademassen. Vende derefter de sidste æggehvider forsigtigt i massen, så moussen forbliver luftig.
Smør en springform og hæld 2/3 af chokolademoussen i formen. Bag den i ovnen ved 175 grader i ca. 20 minutter. Jeg gav min et kvarter, da man kører efter hellere-for-lidt-end-for-meget-princippet.
Tag kagen ud og lad den køle af i en halv time. Tilsæt derefter den sidste 1/3 af moussen og sæt kagen på køl natten over. Det er dén sidste lag som gør den ekstra lækker
Opskrift er fundet hos lovinglchf :)

mig i dag