26. apr. 2013

Queen B

Jeg havde det bedste selskab i går aftes. Kender I dét, når man har en mega god ven, som man aldrig får set, fordi man har for travlt til hinanden og vores skemaer passer så dårligt sammen. Sådan en ven har jeg. Han hedder Mathias. Der er gået næsten et halvt år, hvor vi har boet otte minutter fra hinanden, men alting har bare passet så dårligt. I går aftes lykkedes det endeligt!! Selvom, at der er gået så ufatteligt lang tid, så var det som om vi sås i forgårs. Snakken kørte, et par øl røg ned, der blev diskuteret ting og vi grinte præcis som sidst vi sås. Han er om muligt et af de rareste mennesker, jeg kender. Venligheden selv, nærmest. Rigtige venskaber er vel også dem, som kan klare en stille periode, tænker jeg? Bedste veninde S og jeg har det på præcis samme måde, der kan også gå lang tid før vi snakker sammen og endnu længere imellem vi ses. Men når vi gør, er der aldrig stille. Jeg er i hvert fald sikker på, at begge de venskaber er for evigt. 

Nok lommefilosofi fra min side. I går var en god dag. Udover skønt selskab, fik jeg også trænet meget. Tidligt op for at løfte vægte (gennemsnitligt 2 kg. mere end i søndags) og den vildeste thai-bo time senere på dagen. Gotta love it, som Ole Henriksen ville sige. Der blev ikke skrevet så meget eksamensopgave, som jeg egentligt havde planlagt - det blev erstattet med en helvedes masse Pharrell musik, videoer og veninde i stedet. 

I dag har den stået på morgentræning ved Vesterport og arbejde. Helligdag = dobbelt løn. Jeg elsker dobbeltløn.

P.s. (for at gøre titlen relevant for dette indlæg) har I set Queen B i HM tøjet? Hun er jo så pisse motherfucker lækker altså!! 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar